Gyudon – Japansk oksekøds bowl med løg og sauce.

Gyudon er i Japan en “Fastfood” ret som kan spises på næsten alle gadehjørner, og den kommer i mange afskygninger. Den mest populære er med tynde strimler af mamoreret oksekød, løg og en sødlig sauce med soja, sake og Dashi.

Retten i sig selv er meget simpel at lave, og kræver ikke hverken de store køkken færdigheder eller specielt udstyr. Dog er det en god ide som med alt andet Japansk mad, at have grund ingredienserne derhjemme, Soja, Sake, Mirin og Dashi.

Kvaliteten af oksekødet har en del at sige i denne opskrift, vælger du at bruge udskæringer som er billigere så kan det smages, da teksturen er afgørende her. Brug gerne udskæringer som: Rib-eye, Højreb, Okse-filet eller noget lignende, således at der også er fedt tilstede i kødet, hvilket giver den bedste smag.

Ingredienserne er:

  • 350 g oksekød (Rib-eye, Højreb eller filet)
  • 2 stk løg
  • 400 g kogte ris
  • 1 stk forårsløg
  • 50 ml soja
  • 50 ml mirin (Sød risvin)
  • 50 ml sake
  • 1 dl Dashi fond
  • 1 spsk sukker eller sukrin
  • 1 tsk sesam
  • 2 spsk neutral olie
  • 2 pocherede æg (Valgfrit)

Fremgangsmåde:

  1. Vask og sæt risene over til kogning.
  2. Start med at skære løg ud i tynde skriver og sæt dem til side.
  3. Forårsløg skæres i tynde skiver og kommes i vand.
  4. Skær oksekød ud i tynde strimler og sæt til side.
  5. Hæld 1 dl kogende vand over Dashi pulveret (5 g)
  6. Bland soja, sake, mirin og sukker i med Dashi fonden i en skål.
  7. Varm en stor pande op med neutral olie og svits løgene ved svag varme.
  8. Tilsæt kødet og brun let af.
  9. Kom sukker på panden og derefter fond blandingen.
  10. Lad retten simrer under låg i 10 min.
  11. Ønskes et pocheret æg, så gøres dette klar – Alternativ kan man bruge et blødkogt spejle æg.
  12. Server retten i en dyb skål, med ris i bunden, kød og løg ovenpå også afslutningsvis med æg, sesam og forårsløg.

Velbekomme, og nyd din Gyu-don oksekøds bowl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *