Okonomiyaki. Retten som alle kan lide.

Okonomiyaki betyder ”Alt hvad du kan lide”, og der kan bruges et utal af ingredienser, så dette er en ret som er god at lave hvis man vil have tømt ud i køleskabet.

I Japan findes der et utal af forskellige slags okonomiyaki typer, hvor de mest populære og gængse er, “Osaka” style og “Hiroshima” style okonomiyaki. Osaka’s variant er simpel og med kål + svinekød, hvorimod Hiroshima’s Okonomiyaki er bygget op med både nudler i bunden og spejle æg på toppen.

Tager man til Tokyo findes en helt anden variant som endnu ikke har set dagens lys i Danmark, denne type Okonomiyaki kaldes “Monja-yaki” og her kommer de rå ingredienser ind på bordet i en skål, hvorefter gæsten selv eller tjeneren blander alle herlighederne foran en, og laver dette til en pandekage på “Teppan” stegepladen.

Det er kun fantasien som sætter grænser når der skal laves “Okonomiyaki” derhjemme, så brug kål og æg som base, og byg derefter din egen lækre Okonomiyaki op til familen. Det er dog en rigtig god ide, at have basis ingredienserne på lager derhjemme, dette vil i så fald være: Dashi pulver, Hvedemel, Kewpie mayo, Okonomiyaki sauce, nori tang og tørrede bonitoflager.

Du kan med fordel bruge andre grøntsager, kød el fisk som du ønsker til denne ret. 

Okonomiyaki er fast food i Japan og den bliver ofte spist og konsumeret på festivaller, til store sociale begivenheder, eller når folk skal have en god og mættende snack til deres fyraftens øl. 

Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke kan lide denne ret, da den indeholder stort set alle smage og teksturer, den skal simpelthen bare smages! 

Ingredienser:

  • ½ hoved spidskål. 
  • 2 forårsløg. 
  • 125 g bacon
  • 4 æg 
  • 150-200 g hvedemel 
  • 5 g dashi pulver (instant)
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

Toppings: 

Fremgangsmåde: 

  1. Kålen hakkes groft i ca ½ x ½ cm. 
  2. Æg piskes let i en skål og blandes med lidt hvedemel af gangen til det har en tyk konsistens. Brug gerne en si til at fordele melet lidt af gangen. 
  3. Opløs dashi pulver i 100 ml varmt vand.  
  4. Spidskål og dashi pulver/bouillion tilføjes + bagepulver og salt. 
  5. Blandingen røres sammen og sættes til side. 
  6. Varm en pande op med neutral olie. 
  7. Fyld halvdelen af blandingen på panden så det bliver en tyk pandekage form. 
  8. Når blandingen har fået stegeskorpe tilføjes bacon i skiver til at dække toppen hvorefter pandekagen vendes. 
  9. Steges videre i ca. 2-3 min også derefter 5 min under låg ved lav varme. 
  10. Skæres ud i mundrette stykker og toppes af med okonomiyaki sauce, Kewpie mayo, aonori tang, sesam, og katsuobushi bonito flager. 

Itadakimasu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *