Onigiri japanske risboller med sprød tang.

Japans nr. 1 snack på farten, i madpakken eller til skovturen, risboller er og bliver en national livret i Japan!

Selv er jeg vokset op med, at få disse bløde og lækre Onigiri med på madpakken tilbage i folkeskolen, mens de andre i klassen kastede underlige (og misundelige) blikke i min retning, mens de spiste de mere “normale” ting de havde med hjemmefra.

Ud over at være en ekstrem billig spise, så er Onigiri også nemme at lave, når først du har forstået nogle grundlæggende principper, inden du påbegynder processen med at forme dem i hånden, og komme fyld i.

  1. Risene er ligesom i mange andre japanske retter alfa og omega, dvs. det skal være kort kornede ris (Japonica ris), også kaldt Sushi ris herhjemme, de klistre og giver den rette fugtighed når rissollerne skal laves.
  2. Kog risene efter anvisning, og brug gerne en riskoger hvis du har adgang til en. Over eller underkogte ris fungere simpelthen ikke, så sørg for at ramme plet fra start af.
  3. Forbered fyld til risbollerne inden, så du har laks, tun med mayo, syltet grønt osv klar til at komme i dem.
  4. Sørg for at have en skål med vand, og lidt fint salt. Gør hænderne våde og kom derefter lidt fint salt i hånden og gnid det rundt, dette tilsætter en let saltet smag til dine Onigiri, og er en vigtig proces.
  5. Klem aldrig for hårdt når du former de små trekanter, sørg for at der er luft mellem hvert riskorn og gør dermed oplevelsen med at spise Onigiri mere lækker. PROTIP: Du kan evt. komme en portion af den nykogte ris i en lille skål også snurrer skålen rundt så risen samler sig til en lille bold, dette gør processen med at forme risen lettere.
  6. Kom den sprøde nori tang omkring de ny formede risboller, og spis med det samme! De smager himmelsk!

I Japan findes der Onigiri butikker hvor ældre damer har specialiseret sig i, at lave de perfekte risboller og med virkelig lækkert fyld i. Her kan du utallige variationer af Onigiri, og det er en sjov oplevelse at spise sig igennem den ene efter den anden, kun for at finde ud af at man mangler at prøve endnu flere!

Onigiri ingredienser:

  1. 500 g nykogt sushi ris
  2. 10 g fint salt
  3. 4 stykker nori tang (sushi tang)
  4. 50 g grillet eller stegt laks.
  5. 50 g syltet grønt eller anden grøntsag.

Se videoen på min instagram profil for fremgangsmåde: @emilnakahara

Yaki Onigiri

Yaki Onigiri betyder direkte oversat “Grillede risboller” og det er præcist hvad de er. Sprøde og lækre risboller, som først bliver penslet med soja og sake, hvorefter de grilles over kul eller i ovnen, derefter pensles de igen indtil de er sprøde udvendigt og bløde indvendigt.

Tager du på en japansk restaurant og bestiller Yaki Onigiri, så husk at de ofte tager ret lang tid at lave, da de skal grilles ved lav varme over længere tid, og derudover pensles flere gange. Lav dem derhjemme hvis du alligevel har lavet en stor portion Onigiri, så skal der selvfølgelig ikke tang på dem som skal grilles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *