Chicken teriyaki burger med sweet potato fries
Intro
Chicken teriyaki burgeren her er absolut min favoritburger, og ikke nok med at kyllingen er super saftig og fyldt med smag, så er tartarsaucen med pickles en ekstra smagsbombe til burgeren så den bliver fuldendt.
Tricket til den lækre sprøde kylling, er at bruge kartoffelmel som panering, og lårfilet som kyllingekød. Dermed får du en ultratynd panering hvor alt smagen holdes inde i den saftige kylling.
Ingredienser
Kylling og grønt
Kyllingelårfilet (alternativt kyllingebryst) 300 g
Stor tomat 1 stk
Brioche boller 2 stk
Hjertesalat 4 blade
Forårsløg 1 stk
Kartoffelmel 40 g
Teriyaki sauce 4 spsk
Majsstivelse 50 g
Salt + peber
Tatarsauce
Kewpie mayo (alternativ normal mayo) 50 g
Cornichioner 2 spsk
Perleløg 2 spsk
Hakket forårsløg ½ stk
Salt + peber
Sweet potato fries
Søde kartofler 600 g
Majsstivelse 40-50 g
Hvidløgspulver ½ spsk
Paprika ½ spsk
Fin salt ½ spsk
Solsikkeolie el friture olie 1 liter (bruges også til kyllingen)
Tilberedning
1. Start med at skære søde kartoflerne i bjælker af ca. 6-7 mm tykkelse
(pomfrit størrelse) og kom dem derefter direkte i koldt vand så stivelsen kan blive trukket ud af dem. Lad dem stå i min 30 min.
2. Skær lårfileterne ud så de ca. passer i størrelsen med burgerbollen, og bank dem evt. ekstra flade med bagsiden af en kniv. Krydder med salt og peber og lad dem stå i køleskabet.
3. Snit forårsløget fint og brug halvdelen af det til tartarsaucen sammen med finthakket perleløg og cornichoner. Smag til med salt og peber og stil den på køl.
4. Bland hvidløgspulver, paprika og fint salt i en lille skål og stil det til siden indtil fritterne er klar.
5. Skær tomater i skiver og snit salaten fint.
6. Varm en mellemstor gryde op med 1 liter neutral olie, og hold øje med at temperaturen lander på ca. 175 grader. Brug gerne et termometer.
7. Si vandet fra sødekartoflerne og dyp dem helt tørre på et viskestykke.
8. Kom kartoflerne i skål og vend dem med majsstivelsen så de er helt dækket. Friter derefter kartoflerne i olien til de er sprøde, ca. 5-6 min. Vendes i hvidløgspulver, paprika og fint salt til sidst.
9. Drys kartoffelmel ud over lårfileterne på begge sider med en lille si. Friter derefter kyllingen i olien til de er sprøde og gennemstegte, ca. 5-6 min.
10. Rist brioche boller let på indersiden enten på en varm pande eller en brødrister.
11. Kyllingen pensles med teriyaki saucen lige inden den kommes i burgeren og skal serveres.
12. Begynd at samle burgeren med først tartarsaucen i bunden, derefter fintsnittet salat, forårsløg, tomat, kylling, evt. ekstra teriyaki sauce smøres på overbollen.
Velbekomme.