Miso Ramen med svampe, bambusskud og sojaæg.
Miso ramen med svampe, bambusskud og sojaæg
Af Emil Nakahara.
Denne Miso Ramen er fyldig og pakket med Umami smag! Sesampaste og misoen i retten giver den et stort boost og vil ikke mindst give dig en stor smagsoplevelse med en ret simpel opskrift.
Vælg selv hvilken topping du vil bruge når din Ramen skal anrettes, jeg anbefaler ting som soja marineret æg (Ajitsuketamago), marineret bambusskud (Menma) el marineret svinekød (Chashu).
Ingredienser:
· 2 spsk sesamolie
· 2 spsk hvid miso (Hikari Shiro miso) eller hvad du har finde.
· 2 fed hvidløg
· 10 g revet ingefær
· 1 løg
· 2 stks forårsløg
. 2 stk kejserhat svampe
· 1 tsk Toban Djan Chili sauce (findes i asiatiske butikker)
· 1 spsk Sesampaste/Tahin
· 2 spsk madlavningssake eller hvidvin
· 1 spsk sukrin el sukker
· 1 spsk sesamfrø
· 800 ml kyllingefond (instant fond kan sagtens bruges)
· 2 portioner Ramen nudler (Brug også gerne æg nudler)
Fremgangsmåde:
1. Start med at forberede alle ingredienserne, således at hvidløget presses, ingefær rives, løg hakkes og forårsløg skæres i fine strimler. Del kejserhat svampene lige over på langs, og lav nogle snit i dem med kniven. Pensel dem med lidt sesamolie inden de ristes af på en pande.
2. Sæt rigeligt vand over til ramen nudlerne.
3. Varm lidt sesamolie op i en stor gryde og svits hvidløg, ingefær og løg indtil de er blanke.
4. Sørg for at de 800 ml kyllingefonden er varm og står klar.
5. Tilsæt miso, sesampaste, toban djan, sake, og sukrin og rist af i ca. 1 min.
6. Tilsæt al kyllingefonden og lad suppen simrer herfra.
7. Kog Ramen nudlerne ganske kort i det varme vand, de skal stadig have bid. Ca. halvandet minut.
8. Dræn nudlerne godt for vand og kom dem i en skål.
9. Hæld den varme suppe over og anret med hakket forårsløg, menma bambusskud, sojaæg, kejserhatsvampene og lidt ristet sesam.
10. Kom evt. Chashu marineret svinekød på som ekstra toppings.
11. Server med det samme.
Velbekomme.
Note:
Toppings til denne ramen er ikke med i opskriften, så ønsker du f.eks. Ramen æg el marineret svinekød, så se opskrifterne på disse separat på hjemmesiden Link til f.eks. Ramen æg Ajitsuketamago.